Genvind kontrollen og glæden i dit liv
Påbegynd en rejse mod heling, vækst og selvstyrkelse

Om mig
Hos TinaV får du kompetent støtte til personlig udvikling og forandring. Med mange års erfaring og en dyb forståelse for både børn, unge og voksne, skaber jeg et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du kan føle dig set og hørt – uanset hvad du kommer med. Jeg trækker på en omfattende værktøjskasse og anvender forskellige metoder, herunder kognitive og narrative tilgange, coaching mv., tilpasset netop dine behov og mål. Sammen finder vi vejen frem, der giver mest mening for dig, eller den givne situation.
Ydelser
Parterapi
Genopdag forbindelsen og styrken i jeres forhold. Min tilgang til parterapi fokuserer på at forbedre kommunikationen og forståelsen mellem partnere, så I sammen kan overvinde udfordringer og genfinde kærligheden.
Personlig coaching
Jeg hjælper dig med at finde din sti og nå dine mål gennem målrettet og inspirerende coaching. Uanset om det handler om personlig udvikling, karrierevejledning eller overvindelse af livskriser, er jeg her for at støtte og motivere dig
NADA akupunktur
Oplev indre ro og balance gennem NADA akupunktur. Jeg anvender denne blide form for behandling til at mindske stress og angst, hvilket fremmer en dybere følelse af velvære og afslapning.
Udtalelser
Kære Tina. Jeg befandt mig på en vej, som var mørk, ensom og skræmmende. Jeg var kommet på afveje og Idag forstår jeg hvor meget. Jeg forstår også hvor heldig jeg har været. Der var mange årsager til, at jeg stod hvor jeg gjorde. Mit liv har, som du ved ikke været en dans på roser. Jeg kan komme med mange undskyldninger for, at jeg ikke var mit ansvar voksent. Men det var ikke desto mindre mit ansvar. Da jeg endelig havde forstået det er jeg bange for, at havde det ikke været for dig, ja så havde det været for sent. Jeg havde formentlig ikke haft mine dejlige børn hos mig Idag. Jeg havde bestemt heller ikke haft den smule sunde relation til min mor og søster Idag. Tina du gjorde min vej mindre skræmmende. Du lyste den op og med dig følte jeg mig aldrig ensom. Du var der for mig hele vejen dag og nat. Første gang jeg så dig, havde jeg svært ved at tro vi skulle kunne samarbejde. Mine tanker om dig, var at vi så vidt forskellige. For forskellige til at du på nogen måder kunne have forståelse for mig, for min person, min fortid og min kamp for fremtiden. Men det havde du. Du vandt min respekt meget hurtigt, da du ved første møde med min søn fik ham til at lukke op. Han betroede ting fra sit liv til dig, som han ikke har betroet nogen som helst andre. Jeg blev meget imponeret over dine evner, når det kom til at arbejde med mit barn og fremskridtene kom hurtigt. Jeg kæmpede med mange ting, det ved du. Min største kamp lå med et system som stod klar til, at i værste fald fjerne mine guldklumper fra mig. Jeg var lammet og forvirret i dialogen med disse mennesker og havde du ikke været der til at overtage og føre den del af arbejdet, så ved jeg ikke, hvor vi havde været Idag. Du satte mig på plads og til tider satte du sgu også dem på plads. Elsker dig, for de gange, du har trøstet mig og rost mig, men mest for de gange, du satte krav til mig. Du gjorde det hele af kærlighed og det er en kærlighed jeg aldrig har fået før. Jeg er nu kommet ud på den anden side og kan kigge tilbage på et par skræmmende år. Det var hårdt arbejde og de gode ting du har lært mig, dem tager jeg med videre i livet. Må andre værre heldige, at du bliver en del af deres liv. At du hjælper dem med, at vende det hele rundt og guider dem tilbage på rette spor. Jeg elsker dig miss T og jeg vil aldrig glemme, hvad du har gjort for min lille familie.
Navn
Sashia og ungerne
Du har været en rigtig god støtte for mig. Du har hjulpet mig igennem den svære tid, både for mine børn og jeg. Jeg er nået langt og jeg er kun blevet stærkere af det her. Hvis jeg ikke havde haft dig, ved jeg ikke, hvor jeg skulle have hentet hjælpen henne. Uden dig havde jeg ikke haft samvær med mine børn. Du har været til meget stor hjælp. Du er guld værd!
Navn
Pia Nielsen
Tina har siden juli 2020 været tilknyttet opholdsstedet Vitus. Vitus er et opholdssted for 10 unge i alderen ca. 13 – 24 år. De unge er domsanbragt, frivilligt eller tvangsanbragt samt i efterværn. Der er en lige fordeling mellem drenge og piger hvor flere af de unge har eller har haft en kriminel løbebane og samt stofmisbrug. De unge kan være meget udad reagerende og truende i deres adfærd, hvilket Tina har klaret godt og været med til at hjælpe de unge gennem samtaler, at ændre deres adfærd til en mere positiv tilgang til verden. Tina har med sit vindende væsen, fået en stor plads i de unges hjerter.
Tina har haft dag-, aften- og døgnvagter, hvilket hun har klaret fantastisk godt, og har altid haft det forkromet overblik på sine vagter.
Tina er nem at samarbejde med og er vellidt blandt kollegaer. Hun er åben, glad, positiv og imødekommende og meget engageret i huset og de unges liv. Hendes omsorgsfulde, humoristiske og tålmodige tilgang gør at de unge vælger hende til. Hun er en tryg og troværdig voksen. Hun er psykisk robust og kan stå imod de unges til tider meget provokerende og udad reagerende adfærd.
Tina er ansvarsbevidst, pligtopfyldende og har et stort gåpåmod. Tina er faglig dygtig og vil meget gerne lære nyt og vil altid gerne være med i de pædagogiske overvejelser og bidrager gerne til disse. Tina har på niveau med resten af personalegruppen deltaget i at tilrettelægge pædagogikken for hver enkel ung, samt udarbejdet behandlingsplaner, lavet ”kliniske” samtaler med de unge, udarbejdet vores dokumentation samt evalueringsmetoder for den unge.
Tina har samtidig deltaget med resten af personalegruppen i vores fælles uddannelse (krap) samt vores nuværende kognitivuddannelse lavet af Synaps, og har altid deltaget aktivt til at videreudvikle Vitus samt personalegruppen.
Tina har gode og solide kompetencer indenfor lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører.
Vitus er glade for samarbejdet med Tina og giver hende de bedste anbefalinger.
Navn
Jacob Ousted
Kære Tina. Jeg vil gerne takke dig, mange gange, fordi du var så god til, at hjælpe mig med, at se mit livs oplevelse på en anderledes og inspirerende måde. Jeg har lært en masse om mig selv og min måde, at tænke og agere på. Tak for vores gode samtaler, for din måde, at vise mig de forskellige værktøjer, jeg kan bruge, når jeg føler mig stresset og for NADA behandlingerne, som var med til, at give mig en form for ro og overskud. Tak, endnu engang og jeg ønsker, det bedste, for dig og din familie. Kærlig hilsen
Navn
Margaritha
Navn
Sashia
Qua mit erhverv som advokat med speciale i børnesager, herunder forældremyndighedssager og anbringelsessager har jeg arbejdet sammen med Tina Vestergaard omkring flere sager, ligesom jeg har oplevet Tina Vestergaards arbejde med de familier som sagerne omhandlede, på hvilken baggrund jeg skal give min anbefaling.
Tina Vestergaard har med familiebehandling samt praktisk og pædagogisk støtte arbejdet med familierne, hvor jeg har oplevet en saglig tilgang til familierne, men samtidig med en anerkendende tilgang, hvor hun har opnået familiernes fortrolighed og tillid.
Tina Vestergaard har lagt en kæmpe arbejdsindsats i sagerne, udover det forventelige, og har haft et imponerende overblik over sagerne og lavet relevante socialfaglige skriv og statuser til brug for sagerne.
Navn
Anders Brøndtved
Vi skal hermed give vores bedste anbefaling til Tina Vestergaard, der igennem 12 måneder, har fungeret som børnekonsulent hos Borgersagen.
Tina er yderst vellidt blandt borgere, der har søgt hendes råd og bistand i konkrete sager ved statsforvaltningen, kommunalforvaltningen, skoler og institutioner. Hun formår at nå indtil sine medmennesker, og hun gør en enorm forskel ved sin målrettede og dedikerede indsats.
I sin kontakt med myndighederne har hun haft en god og diplomatisk tone, der har sikret samarbejde og interesse for sagen.
Vi oplever Tina som yderst pligtopfyldende, engageret og dygtig.
Tina har især fået god kontakt til børnene, hun har talt med. Det er i sig selv en svær opgave, og den har hun løst med stor omhu.
På den baggrund giver vi vores bedste anbefalinger til Tina Vestergaard og står gerne til rådighed for en uddybning.
Navn
Janus Bang

Lad os tage en snak
Udfyld formularen nedenfor, og jeg vil kontakte dig hurtigst muligt